De fleste dage, hvor vejret er til det, har vi kaniner i haven. Enten i løbegården, i sele eller bare på skødet.
Nogen gange også i barnevognen ;) Her er det Echo, der besøger Daniel, som er på vej op fra sin middagslur.
Sandra med sin Amigo, som hun har haft siden hun var nyfødt. Han er 17 dage ældre end hende, og de er begge 5 år nu :)
Jennie med sin indekanin Usagi, som bor på hendes værelse. Han er en af ungerne fra sidste år.
Sandras Amigo
Sannies Amaya
Min lille Electra
Min franske bamse Pelle. Sandra skulle gå med ham i snoren, men det syntes hun ikke var sjovt, for når først han er på græs, så bevæger han sig ikke, før al græsset er spist. Så han var lige lidt for kedelig til Sandra :D
Der er lidt mere gang i Sannies franske vædder Kaptajn ;)