Jeg er rigtig glad for min maranhane, Egon. Navnet kommer af at han er vokset op her, købt som daggammel, sammen med 2 brødre. Når de tre kyllinger og senere unge haner, gik rundt efter hinanden i haven, fik de hurtigt navnet "Olsen banden". De to andre er slagtet, og så må det jo være lederen, der er tilbage... derfor Egon.
Egon bor sammen med 7 maranhøner og en wyandothøne, og han er en rigtig dygtig hane. Han passer godt på sine damer, men har 7-9-13 ikke vist tegn på aggression overfor mennesker. Mine børn kan sagtens gå ind til ham. Han er nøjagtig som en god hane skal være. Han kalder på damerne, når der er guf, kommer spænende hvis de kagler op, og er sød og forsigtig, når han træder dem.
Flot fyr, ikke?
"Se her, damer, her er noget godt"
2 af damerne holder et vågent øje med vores kat, Raziel.
"Lille kylling" er blevet en stor flot hane, og han går stadig sammen med far og mor, samt 8 andre høner.
Han er begyndt at træde hønerne, men det er nu ikke alle, der giver lov endnu. Ellers passer han godt på hønerne sammen med sin far River. Jeg håber på at finde et nyt hjem til "Lille kylling", da han er en rigtig dejlig hane.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar